onsdag den 28. september 2011

Sociale støttemuligheder ved ADHD hos voksne

Følgende interessante artikkel er funnet hos netdoktor.dk og gjelder danske borgere:

Støtte i dagligdagen

Det kan være vanskeligt at holde orden i sit liv, hvis man har ADHD. En del har brug for støtte i det daglige for at få hånd om de forpligtelser, man har som voksen. Man kan henvende sig til sagsbehandleren i Voksenafdelingen eller Handicapafdelingen og her få vurderet, om man er berettiget til socialpædagogisk bistand efter servicelovens § 85. En sådan støtte kan for eksempel bestå i, at man får hjælp til at skabe struktur i dagligdagen, sætte regningsbetaling i system og andre opgaver, som den voksne med ADHD sammen med sagsbehandleren vurderer, der er brug for hjælp til.

Har man et større støttebehov, kan længerevarende botilbud f.eks. i et bofællesskab eller botræning i et botilbud være en mulighed. Det er sagsbehandleren, der i samarbejde med den voksne med ADHD vurderer, hvilken støtte, der er behov for, og sagsbehandleren indstiller herefter til et beslutningsudvalg.

Der skal udarbejdes handleplan, når man får socialpædagogisk støtte eller botilbud, hvor der står, hvad formålet med støtten er, hvad støtten skal indeholde, og hvor lang tid man regner med, at den skal vare.


Støtte under uddannelse

Hvis der er behov for støtte for at gennemføre en uddannelse, kan der søges specialpædagogisk støtte, SPS hos studievejlederen på uddannelsesstedet. En ung eller voksen med ADHD kan for eksempel have gavn af en støtteperson til at strukturere dagen, opgaveskrivning eller særlige forhold under prøver og eksamener. Se www.spsu.dk for nærmere oplysninger.

Hvis man har behov for særligt tilrettelagt undervisning eller rådgivning for at kunne klare sig igennem et uddannelsesforløb på grund af sin ADHD, kan man søge specialundervisning for voksne på en specialundervisningsskole. Nogle specialundervisningsskoler for voksne udbyder kursusforløb målrettet mennesker med ADHD. Kurserne omfatter f.eks. undervisning i selvforståelse, læring i at tage ansvar for eget liv, men også rådgivende samtaler for at få strategier til for eksempel at modtage undervisning i det almindelige uddannelsessystem. Det er kommunen, der skal behandle ansøgningen, men man kan henvende sig direkte på en specialundervisningsskole, der vil hjælpe med at søge i kommunen. Man finder de lokale skoler ved at google ´specialundervisning voksne´.

Unge under 25 år med ADHD kan få hjælp til uddannelsesplanlægning hos Ungdommens Uddannelsesvejledning, UU. Du kan finde din lokale UU afdeling på www.ug.dk

Støtte til beskæftigelse

Voksne med ADHD kan henvende sig i kommunens Jobcenter, hvor man vil få vurderet sin arbejdsevne og kan søge forsørgelsesydelse. Hvis man står til rådighed for arbejdsmarkedet, kan der ydes kontanthjælp, hvis man ikke selv har penge at leve af. Jobcenter vil orientere om de nærmere regler for aktivering m.v., og Ydelsesafdelingen vil orientere om reglerne for udbetaling af hjælp.

Hvis det vurderes, at man ikke kan gennemføre en uddannelse på normale vilkår, kan man få tildelt forrevalidering eller revalidering. Det betyder, at man kan få økonomisk hjælp under uddannelse og ikke skal søge SU.

Hvis man ikke kan klare et job på normale vilkår, kan det vurderes, om man er berettiget til fleksjob. Det betyder, at man vil få fuld løn fra sin arbejdsgiver, og at arbejdsgiveren får refunderet en del af lønnen fra kommunen. Det aftales på forhånd, hvilke skånebehov den ansatte med ADHD har, og det vurderes, hvor meget arbejdsevnen er nedsat. Det er vigtigt, at man er grundig, når aftalerne om skånehensyn indgås, så alle er enige om, hvad den ansatte skal kunne klare, og hvad arbejdsgiveren ikke skal stille krav om. Hvis det vurderes, at man ingen arbejdsevne har, kan der bevilges førtidspension.

Jobcenter starter med at se, om borgeren kan gå direkte på arbejdsmarkedet eventuelt med støtte, men hvis Jobcenter vurderer, at arbejdsevnen er så truet, at revalidering, fleksjob eller førtidspension kan komme på tale, skal graden af arbejdsevne vurderes efter Arbejdsevnemetoden. Jobcenter udarbejder i samarbejde med borgeren en ressourceprofil, hvor man beskriver styrker og svagheder. I ressourceprofilen indgår relevante helbreds- og andre oplysninger, ligesom borgeren som hovedregel skal ud i en arbejdsprøvning på en arbejdsplads eller en institution. Herefter konkluderer sagsbehandleren på Jobcenteret, om borgeren er berettiget til revalidering, fleksjob eller førtidspension, eller om borgeren skal have støtte efter anden lovgivning.

Hvis man ikke er berettiget til revalidering, fleksjob eller førtidspension, men alligevel har brug for hjælp til at opnå eller fastholde kontakten til arbejdsmarkedet, vil Jobcenter vurdere, om der kan bevilges støtte til jobtræning, aktivering eller andet som led i at komme i arbejde. Nogle voksne med ADHD kan have gavn af en mentor i en indkøring på arbejdspladsen. Mentor kan f.eks. hjælpe med en udvidet introduktion til arbejdspladsen, yde støtte til social kontakt med kollegerne, hjælpe med at forstå arbejdspladskulturen m.v. Mentorordning kan ydes i en midlertidig periode.

Hvis man har et arbejde men har brug for en støtteperson i en længere periode eller permanent til for eksempel at strukturere arbejdsopgaverne, støtte til kontakten med kollegerne m.v., kan man søge personlig assistance efter Lov om kompensation til handicappede i erhverv. Det kan være en kollega, der får nedsat arbejdstid på jobbet og bruger timerne til at støtte personen med ADHD i de situationer, der er behov for det i løbet af dagen.

Økonomisk støtte:

Voksne med ADHD kan have behov for økonomisk støtte, men mulighederne er anderledes end for børn og unge. Eksempelvis vil nogle voksne med ADHD få afslag på dækning af merudgifter, fordi kriterierne for voksne er skrappere end for børn.

Hvis man har svært ved selv at betale for sin medicin eller anden behandling som for eksempel fysioterapi eller tandbehandling, kan man søge om at få dækket udgiften til egenbetalingen efter Aktivlovens § 82. Kommunen vurderer, om behandlingen er nødvendig og lægeligt begrundet og beslutter ud fra en konkret økonomisk beregning, om man selv har penge til at betale, eller om man kan få helt eller delvist tilskud. Kommunerne har organiseret sig forskelligt, men ofte søges disse ydelser i en Ydelsesafdeling i kommunen.

Hvis man har store medicinudgifter, skal behandlende læge dog først søge tilskud efter Sundhedsloven. Hvis man får tilskud der, kan egenbetalingen i 2010 højest udgøre 291 kr. om måneden, og hvis denne udgift vælter budgettet, kan man søge i kommunen som beskrevet ovenfor.

Hvem skal man tale med hvad om?


  • Ungdommens Uddannelsesvejledning, UU om planlægning af uddannelsesforløb, www.ug.dk .

  • Jobcenter i kommunen om støtte til at opnå og fastholde kontakten til arbejdsmarkedet – herunder ansøgning om revalidering, fleksjob, førtidspension m.v.

  • Sagsbehandler i Voksenafdeling eller Handicapafdeling om støtte i dagligdagen – herunder om botilbud og støtte i dagligdagen.

  • Jobcenter og Ydelsesafdeling i kommunen om økonomisk støtte til forsørgelse.

  • Behandlende læge og Ydelsesafdeling i kommunen om økonomisk støtte til medicinudgiften.

  • Uanset efter hvilken lovgivning, man søger støtte, kan man bede om en begrundet afgørelse med klagevejledning, hvis man får afslag.

onsdag den 21. september 2011

ADHD-uken over hele landet

Denne uken (uke 38) er det ADHD-uken i Danmark, og lokalforeningene rundt om i landet bidrar med ulike aktiviteter og arrangementer. F.eks. i Storkøbenhavn arrangeres det kurs i kost og ernæring. I flere byer er det mennesker både med og uten ADHD på gaten for å fortelle og informere om hva det vil si å ha diagnosen.

I høst reiser også ADHD-foreningen i Danmarks prosjekt "Rejseholdet" rundt i landet med en stor buss som er fylt med aktiviteter og viten om ADHD. Seks kommuner får besøk denne gangen. Formålet er å skape oppmerksomhet, formidle kunnskap og legge opp til dialog om handlingsmuligheter i forhold til ADHD.

ADHD-foreningen håper at Rejseholdets besøk gir kommunene anledning til å sette fokus på ADHD-området, og overveie en større innsats i fremtiden på dette området.

Mer info her: www.videnomadhd.dk

torsdag den 15. september 2011

Ryktene er ikke sanne - "halve Danmark" bruker ikke Ritalin

Ofte når jeg snakker med mennesker, får jeg høre at det er altfor mange som får diagnosen ADHD, og at det er altfor lett å få medisin. Det er jeg ikke enig i. Det er riktignok mange som har fått diagnosen de seneste årene, men det er jo nettopp fordi man vet mer om dette handicappet, og derfor faktisk KAN stille diagnose i tilfeller hvor man før bare kategoriserte mange barn for "urolige og umulige".

Jeg vet at det er ulik praksis og varierende grundighet i utredningen hos særlig voksne mennesker hvor det er mistanke om ADHD. Det skyldes blant annet uvitenhet og mangel på kunnskap i helsevesenet. Her gjør den danske ADHD-foreningen en god jobb med å informere, arrangere kurs og utdanne saksbehandlere på dette området.

Som grafen under viser, er det kun i gjennomsnitt 5,7 mennesker ut av 1000 som får medisin for ADHD i Danmark. Så det så!