Uopdragne børn hindrer syge børns behandling

Mere end hvert tredje barn, der sendes til psykiater, er dårligt opdraget eller fejlhenvist og har slet ikke har brug for psykiatrisk hjælp. Samtidig bliver ventelisterne længere og længere for de børn og unge, der reelt har behov for psykiatrisk behandling.

Psykisk syge børn får ikke den psykiatriske behandling, de har brug for, fordi et voksende antal uopdragne børn henvises til psykiater. Mellem hvert andet og tredje barn af de omkring 15.500 børn og unge, der hvert år henvises til psykiatrisk behandling, afvises af psykiatrien, fordi de har problemer, der burde være taget hånd om i hjemmet eller i kommunalt regi - og ikke i psykiatrien. De mange uopdragne børn på ventelisterne får ventetiden på behandling til at vokse for de børn, der reelt har behov for behandling, påpeger en af landets førende forskere i børne- og unge- psykiatri, overlæge og professor Niels Bilenberg fra børne- og ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark.

»De børn, der virkelig har brug for behandling, kan ende med at blive endnu mere forstyrrede, som ventetiden bliver længere. Men det går også ud over de uopdragne børn, der fejlagtigt venter på behandling i psykiatrien. De står på venteliste forgæves,« siger Niels Bilenberg, der også er klinisk ansvarlig for den landsdækkende database for børne- og ungdomspsykiatrien, Bupbasen, som har lavet undersøgelsen.
Typisk fejlhenvises børnene, hvis der er mistanke om, at de har enten ADHD eller Aspergers syndrom.

Mere styring

De psykisk syge børn, der reelt har behov for behandling, er i en voldsom følelsesmæssig udvikling. Derfor er lange ventetider dårligt for både børnene og deres omgivelser, understreger Jens Buchhave, der er ledende centeroverlæge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Risskov i Region Midtjylland.
»Det er åbenlyst, at jo længere tid de venter med behandling, desto dårligere for dem selv, men også for omgivelserne. Det får både indflydelse på skolen, børnehaven og familien,« siger han.

Konsekvenser, der måske kunne undgås, hvis forældrene tog mere ansvar.
»Man kunne godt kunne ønske sig, at forældrene tog lidt mere styring. Vi har en generation af forældre, som lægger ansvaret over til det offentlige. Det offentlige skal i forældrenes øjne være de primære opdragere,« siger Niels Bilenberg.

Ganske så interessant artikkel fra ADHD-foreningens nyhetsbrev...
og et bilde funnet på flickr.com

Jenter med ADHD blir tiltrukket av sexindustrien

Småprostitution og pornobranchen tiltrækker piger med ADHD. Sex giver dem et kick. 

Flere unge kvinder med ADHD prostituerer sig for småpenge og flirter med pornofilm-branchen. Det fastslår en underviser fra Frederiksberg Daghøjskoles ADHD-linje i et debatindlæg i fagbladet Socialpædagogen.

Ifølge underviser Pia Reistrup har flere af de kvindelige kursister på ADHD-linjen således solgt sex via forskellige sex-datingsider og venners venner.

- Mange mennesker med ADHD har ikke en identitet i at være gode til noget eller interessere sig for noget bestemt. I stedet lægger mange piger og kvinder med ADHD en stor del af deres selvværd i at være begærede, siger underviser på ADHD-linjen Pia Reistrup.

Les resten av artikkelen som er skrevet av Marie Tromborg, på Alive.dk her

Jeg skal holde foredrag 6. mars

Søndag 6. mars er det generalforsamling i ADHD Nord, utenfor Ålborg. Styret har invitert meg til å holde 45 min. foredrag om å ha ADHD som voksen. Jeg forteller da om hvordan jeg fant ut at jeg også hadde dette, hvordan jeg forholdt meg til det, og hvordan mine omgivelser reagerte på det.

Mange voksne med ADHD syns det er vanskelig å forholde seg til diagnosen, og ikke minst til sin omverden. Ofte prøver man å skjule dette handicappet, og det lykkes sjelden. Ikke minst fordi å gå på kompromis med seg selv over lengere tid, aldri gjør deg lykkelig.

I slike fora oppmuntrer jeg tilhørerne ved å fortelle morsomme historier som skaper latter, men også triste opplevelser som mange kan kjenne seg igjen i. Dette skaper forståelse og samhørighet, og det er lettere for menneskene å stille spørsmål etterpå, da veldig mange kjenner seg igjen i hverdagens opp- og nedturer.

Jeg gleder meg - selv om jeg ikke forventer like stor jubel som på bildet over ;-)