tirsdag den 11. oktober 2011

ADHD behandles veldig forskjellig fra land til land

Jeg kom over en god artikkel på www.folkeskolen.dk, av Henrik Stanek:

Holdningen til ADHD varierer meget mellem forskellige lande, og der er stor forskel på, hvordan man bruger medicin og psykosociale tiltag. Forekomsten af ADHD varierer også. Det skyldes i høj grad forskellige måder at stille diagnosen på.

"De forskellige lande har ikke sikre tal på forekomsten af ADHD. Det varierer, alt efter hvilken metode man bruger, men på tværs af kulturer finder man generelt en forekomst på mellem tre og fem procent af befolkningen", siger Heidi Aase fra det norske Folkehelseinstituttet til hjemmesiden forskning.no.
Hun er en af forskerne bag en ny undersøgelse, der ser på internationale forskelle i behandlingen af ADHD. På trods af forskellighederne landene imellem er der klare træk ved udviklingen
"Det gennemgående er, at man finder en stigning i forekomsten af ADHD og en stigning i antallet af børn, der bliver behandlet medicinsk", siger Heidi Aase.

Medicin upopulær i Brasilien
Der er forskel på landenes forbrug af medicin i behandlingen af ADHD. Island ligger for eksempel meget højere end de andre nordiske lande. I 2007 fik cirka 12 ud af 1.000 islændinge ADHD-medicin, mens det i Danmark kun drejede sig om lidt over to ud af 1.000.
De dominerende holdninger til ADHD og behandlingspraksis er knyttet til økonomiske, historiske og politiske kræfter sammen med kulturelle værdier, noterer Heidi Aase og bruger Brasilien som eksempel.
Her dominerer den psykoanalytiske tilgang fortsat, og det skal ses ud fra en historisk baggrund med militærdiktatur, politisk undertrykkelse og medicinering af mennesker med adfærdsvanskeligheder. Andelen af ADHD-tilfælde, der behandles medicinsk, er derfor usædvanlig lav i Brasilien.

Medicin må ikke stå alene
Den optimale behandling vil altid være den, der er tilpasset den enkelte og bidrager til, at man kan leve med sin tilstand, uden at den hæmmer livsudfoldelsen, mener Heidi Aase.
"Hvad det indebærer, vil være forskelligt mellem mennesker. Det er en udfordring for behandlingssystemet at finde den rette behandling for den enkelte", siger hun og tilføjer, at der er dokumentation for, at medicin virker for 70-80 procent.
"Anbefalingen er alligevel i alle lande, at lægemidler aldrig må stå alene. I Europa anbefaler man at begynde med psykosociale tiltag, tilrettelæggelse af dagen og forældretræning, før man tyr til lægemidler. Men for nogle børn er problemerne så store, at de psykosociale tiltag ikke virker. De har gerne store problemer med at koncentrere sig og har brug for medicin for at kunne samle sig nok til at have gavn af andre tiltag", siger Heidi Aase.
Hendes undersøgelse viser også, at dyrere og langtidsvirkende medicin er ved at blive mere udbredt i lande, hvor det er almindeligt at give medicin til børn med ADHD.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar